Tilmeld dig / log ind Min konto

Log ud

Kom til juleshopping i Bruuns Galleri

Gave Idéer21/11/2018

Julen venter lige om hjørnet, og måske er du så småt startet med at krydse gaver af på familiens ønskelister. Kom og tilbring en hyggelig dag i Bruuns Galleri med juleshopping og en lækker frokost, og hvis du starter nu, slipper du måske endda for at suse rundt efter den sidste julegave den 23. december. Der har vi vidst alle været. I Bruuns Galleri byder vi også på åbningen af flere spændende butikker, hvor du med garanti vil kunne finde skønne gaver til store og små.

Nye butikker i Bruuns Galleri
Hvad med at starte juleshoppedagen med at kigge forbi vores nyåbnede butikker, og få inspiration til årets julegaver? I Bruuns Galleri er vi glade for at kunne byde hele tre nye butikker velkommen. I tøjbutikken Monki finder du de nyeste fashion-tendenser til unge kvinder, og særligt teenagepigen vil helt sikkert takke dig for at kigge forbi butikken. Er du på udkig efter lingeri, nattøj og strømpebukser i høj kvalitet, så er Wunderwear bestemt et besøg værd, og har du brug for en guide, hjælper det dygtige personale til at finde den perfekte gave. Sidst men ikke mindst er Hotel Chocolat åbnet med et stort udvalg af lækker chokolade. Julen er festernes tid, og hvem elsker ikke chokolade i værtindegave?

Når sulten melder sig
Juleshopping kan være hårdt arbejde. Så når sulten melder sig, har vi en række lækre bud på en sund frokost hos f.eks. Det Grønne Køkken, Sushi Mania eller Joe & The Juice, hvor de står klar til at servere en let frokost, så der fortsat er plads til juleknas.
 
Lidt at varme sig på
Det bliver koldere og koldere udenfor, men inde hos os er det lunt og rart. Forkæl dig selv med en lækker varm kakao, når du kommer ude fra kulden, og inden du skal i gang med den helt store juleshopping. Hotel Chocolat står klar til at kreere en chokoladesød varm kakao med flødeskum til dig ’to-go’, inden du skal videre med dagens gøremål.
Vi glæder os til at se dig til hyggeligt juleshopping i Bruuns Galleri!

Andre nyheder

Top